• Ny anholdelse i sag om angreb på neglesalon med håndgranat

    المصدر: BDK Borsnyt / 24 مايو 2025 01:40:55   America/Los_Angeles

    Efter en sprængning med en håndgranat ved en neglesalon i København i april har politiet anholdt en 18-årig mand. Han sigtes for sammen med en anden at have været i besiddelse af håndgranaten, inden den blev givet videre til den person, der angiveligt bragte den til sprængning. Det kommer frem i et retsmøde i Københavns Byret lørdag. Her oplyser den unges forsvarer, advokat Arvid Andersen, at han nægter sig skyldig. Men lørdag vil han ikke besvare spørgsmål om sagen, som han tidligere af politiet er blevet afhørt om. - Han er træt og har røget hash og er derfor ikke fuldstændig sikker i sin hukommelse, siger forsvareren. Hvad politiets efterforskning har afdækket, kommer ikke frem. Dommeren beslutter at lukke dørene. Angrebet var rettet mod en neglesalon i krydset mellem Frederikssundsvej og Tomsgårdsvej. Flere ruder i neglesalonen blev beskadiget ved eksplosionen, men ingen mennesker kom noget til. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/ny-anholdelse-i-sag-om-angreb-paa-neglesalon-med-haandgranat
شارك على،